torsdag den 20. september 2007

Info om demonstrationen

Info: LØRDAG den 29. september 2007 kl. 14-16 vil der være døve-demonstrationer flere steder rundt omkring i verden. Den sidste lørdag i september er af døve græsrødder hele verden over blevet udråbt som international kampdag for tegnsprog. I år går alle, der støtter tegnsprog, på gaden lørdag d. 29. september for at få vores regeringer til at anerkende tegnsprog som et selvstændigt sprog.

Yderligere info: Bruno Moncelle fra Frankrig har sammenklippet en video hvor man kan se forskellige prominente døve personer fra lande hele verden, opfordre til at døve sammen kæmper for et bedre samfund.

Videoen kan ses her:

JOURNEE MONDIALE DES SOURDS

(NB! Formanden for Danske Døves Landsformand, Asger Bergmann, tilkendegiver sin støtte 10:22 inde i videoen)

Hvordan deltager vi for Danmark: Vær med til at demonstrere for tegnsprog her i Danmark; i Århus og København. Vi marcherer med sort tøj og fakler. ALLE er velkomne - døve og hørende!

Vi mødes ved startstedet kl. 14.00 hvor der vil gå op til en halv time med taler. I København er hovedtaleren Asger Bergmann, landsformand for Danske Døves Landsforbund. I Århus vil hovedtaleren være Bente Dahl, MF, Det Radikale Venstre. Der vil være tegnsprogstolke til stede begge steder.

Hvor: I Århus og i København

Hvornår: Lørdag den 29. september 2007

I Århus starter vi kl. 14 på Skt. Klemens Torv til nogle ord, så marcherer vi langs en rute med sort tøj og fakler.

Rute, Århus:

Skt. Clemens Torv ud for Nordea
Skt. Clemens Bro
Søndergade
Sønder Allé
Rådhuspladsen
Vester Allé
Vesterbro Torv
Hjortensgade
Peter Holms Vej – gennem Botanisk Have
Fuglebakkevej
Møllevangs Allé (ved siden af Møllevangsskolen)

I København starter vi kl. 14 på Nytorv (ved strøget, ikke Kongens Nytorv) nogle ord, så marcherer vi langs en rute med sort tøj og fakler. Vi slutter af ved de Døves Kirke.

Rute, København:
Nytorv
Lavendelstræde
Vester Voldgade
Rådhuspladsen
Vester Voldgade
Nørre Voldgade
Vendersgade
Søtorvet
Dronning Louises Bro
Nørrebrogade
Blågårdsgade
Åboulevard
Rantzausgade
Brohusgade
Åboulevard
Ågade (De Døves Kirke)

Dresscode: Vær påklædt i sort. Medbring selv Jeres egne bannere og slagord.

Vil du være frivillig? Vi har brug for frivillige til at optage demonstrationen med kamera, og nogle til at hjælpe med at formulere løbesedler, som vi uddeler undervejs. Ligesom vi gerne vil have folk, der godt vil tale med pressen og styre demonstrationen i den rigtige retning.

For nærmere oplysninger:

Event-gruppen på
tegnsprog@hotmail.com
Webste:
http://www.anerkendtegnsprog.blogspot.com/

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kære www.anerkendtegnsprog.blogspot.com.

Et fint initativ i har taget, men i burde proklamere lidt mere angående Døves Internationale Dag på lørdag. Jeg fik det for eksempel først at vide idag. i kunne skrive i sidste nummer af Døvebladet. i kunne tage ud til døve klubber i Danmark og opfordere dem til at deltage, men husk at forklare hvorfor i vil demonstere og hvad i vil demonstere mod.

I kunne for eksempel tage på Skolen på Kastelsvej og opfordre dem til at demonstere for døves sag.

Vi ses på lørdag.

Anonym sagde ...

Vi ville have proklameret tidligere, men desværre fik vi sent at vide om arrangementet. Vi skulle lige først få fat i tilladelsen fra politiet og kommunen og offentliggøre det derefter. Derfor blev det ikke tidligere.
Vi håber, at I vil sprede ordet og opfordre folk til at deltage, blandt andet på Skolen på Kastelsvej.

På gensyn!

Bo

Anonym sagde ...

Kære Bo Hårdell.

Selvfølgelig tager det tid at få tilladelser osv, fuldt ud forståeligt.

Men det betyder stadig ikke, at i ikke må komme ud til døveklubberne, skolerne osv. I har jo 3 dage til gode :)

Vi ses på lørdag.

Anonym sagde ...

Nej det er rigtigt.. hvis vi kan banke noget op som det her så hurtigt, så skal døveforeningerne bestemt ikke gå glip af det.

Derfor kan folk som dig jo være med til at sprede ordet; fortæl alle vennerne det, familien, dine bekendte. Vi er jo fantastiske til at sprede ordet i døveverdenen.

Vi ses :-)